Afsnit #22 Line er psykolog og forklarer om forældrefremmedgørelse, som hun selv var offer for som barn

Flere forældre siger, at de er udsat for forældrefremmedgørelse, når de ikke ser deres børn. Begrebet er blevet mere almindeligt, og det bliver bl.a. brugt meget i diverse fora om samværskonflikter på sociale medier. Men hvad betyder det?

Forældrefremmedgørelse er et relativt nyt begreb, der ofte bliver nævnt, når man taler om problemer med samvær.

Jeg har besøgt psykolog Line Holberg for at finde ud af, hvad begrebet dækker over. hun var selv offer for forældrefremmedgørelse som barn. Hun følte sig presset til at sige til sin far, at hendes mor slog hende, selv om det var løgn.

I dag  hjælper hun mødre og fædre, der har mistet kontakten til deres børn, fordi den anden forælder har vendt børnene imod dem. Hør hende fortælle om sin egen historie og om, hvordan forældrefremmedgørelse rammer forældre og deres børn – og ikke mindst hvad, hun mener, vi kan gøre ved det.

Du kan lytte til afsnit #22 af podcasten Uden min datter i din podcastafspiller. Eller du kan finde links her på udenmindatter.dk

Forrige
Forrige

Se TV fra høring i Folketinget om det familieretslige system

Næste
Næste

Peter Sørensen har ikke set sin datter siden 2016