#26 Henrik blev frarøvet sin søn og datter, men har fået kontakt til dem igen efter 12 og 16 år
Indtil for ganske nylig havde Henrik Kollerup ikke set sin søn i 12 år og sin datter i 16 år. Da han sidst så børnene, var de henholdsvis 9 og 11 år. Ved et tilfælde fik han kontakt til sin voksne søn, da han så ham gå på gaden.
Juleaften 2017 glemmer Henrik Kollerup aldrig. Indtil da, havde han ikke haft kontakt til sin søn i 9 år. Men pludselig mødte han ham ved et lyskryds og sagde: “Hej, det er far”.
I podcasten Uden min datter fortæller han om gensynet og årene uden kontakt og om, hvordan man genetablerer den efter så lang tid.
I de mange år med forsøg på samvær og afsavn har han arbejdet for at ændre og gøre opmærksom på systemets fejl og mangler. Han har bl.a. været formand for foreningen Et barn, to forældre, i de fleste af de år, den var aktiv fra 2000 til 2015.
Han har flere bud på, hvordan man kan ændre systemet til gavn for børn af forældre i konflikt.
Du kan lytte til afsnit #26 af podcasten Uden min datter i din podcastafspiller. Eller du kan finde links her på udenmindatter.dk