#38 Jespers samvær blev aflyttet af en optager i datterens bamse, og i dag ser han hende slet ikke
I afsnit #38 af podcasten Uden min datter kan du høre en vild historie om Jesper, der blev aflyttet. Det var blot én af flere metoder, der skulle forhindre ham i at få samvær.
Datterens yndlingsbamse kiggede ofte med fra åbningen af tasken, når hun kom på samvær hos sin far. Hvad han ikke vidste var, at den også lyttede med, fordi barnets mor havde syet en optager ind i hovedet på den.
Hør Jesper fortælle om at blive overvåget, modarbejdet, forældrefremmedgjort og beskyldt for incest. Til sidst valgte han selv at droppe samvær for at skåne sin datter, som han ikke har set i over et år.
Du kan lytte til afsnit #38 af podcasten Uden min datter i din podcastafspiller. Eller du kan finde links her på udenmindatter.dk