Højesteretsdom om samvær med begge forældre
Højesteret har for anden gang på få måneder afsagt dom i en sag om samværschikane. Altså det tilfælde, hvor den ene forælder holder den anden forælder væk fra deres fælles barn.
Denne gang er det en far, der forhindrer mor i at have samvær med deres fælles barn. Højesteret siger igen, at barnet har bedst af at have samvær med begge forældre. Moderen har fået tildelt samvær med sit barn hver anden uge i indtil videre 20 gange.
Dommen lægger bl.a. vægt på:
”Hendes (barnets) gråd under børnesamtalen som reaktion på spørgsmål vedrørende hendes forhold til sin mor er et tegn på, at hun savner sin mor, og er ikke et tegn på modstand mod at se sin mor. Den børnesagkyndige psykolog konkluderer, at selv om det på kort sigt måske vil være svært for B at have samvær med sin mor, vil manglende samvær på lang sigt medføre, at B kommer til at mangle en mental repræsentation af sin mor, og at det vil være svært for hende at danne stabile relationer til andre. Begge vurderinger taler entydigt for, at det vil være bedst for B – med passende støtte – at have samvær med sin mor.”
Barnet fanget i loyalitetskonflikt mellem mor og far
Et eksempel på samværschikane ses bl.a. i beskrivelsen fra et overvåget samvær, hvor mor har fået lov at se barnet:
”Mor har nogle gaver med. Konsulenten anbefaler mor at give dem til B for måske at kunne bryde isen. Mor giver gaven, hverken B eller far ta-ger imod den. Konsulenten siger til far, at han måske kan hjælpe B med at åbne den. Først gør han ikke noget antræk til at åbne den, men spørger B om de skal gøre det senere. Konsulenten siger til far, at hun syntes han skal hjælpe med at åbne den nu, så de kan se hvad der i den. Der er 2 gaver og konsulenten skal bede far hjælpe med den anden også. Han virker ikke interesseret i at støtte B til at tage imod gaverne. Konsulenten prøver at sætte en samtale i gang omkring de gaver B har fået, det lykkes ikke rigtigt.
Der er stilhed i lange perioder. B græder, far holder hendes hår og stryger hende over håret og de sidder hele tiden meget tæt. På et tidspunkt tager B jakken af og konsulenten siger til far, at han også kan tage jakken af. Så kommer far med en forklaring om, at han er syg og på penicillin, så derfor tager han ikke jakken af.”
Videre hedder det, at: ”Konsulenten oplever, at B er fanget i en loyalitetskonflikt mellem mor og far. Det var svært at få gang i nogen form for kontakt mellem mor og B, når far sad med til samværet.”
Og andre steder i dommen fremgår det, at: ”Adfærden fra F har karakter af samværschikane, og myndighederne har derfor en særlig pligt til at sikre kontakt.”
”Selvom faderen ønsker at beskytte B i den bedste mening, så er det mere en beskyttelse af faderen selv, og en undervurdering af B der som ethvert andet barn, fornemmer at der er noget der ikke stemmer.”