Kritik af ændring af forældreansvarsloven
Flere eksperter siger nu, at Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen ikke har formået at rette op på de kritikpunkter, der har været af det kommende forslag til ændringer af Forældreansvarsloven.
Det skriver B.T. Kritikken gik på, at det kommende lovforslag ikke levede op til den politiske aftale om at sikre, at såkaldt samværschikane – også kaldet forældrefremmedgørelse – effektivt bliver forhindret.
»Jeg har svært ved at se, at de nye ændringer, som ministeren har lavet, ændrer status quo,« siger Tanja Graabæk, ekspert i familieret og advokat i firmaet Bolund & Graabæk og fortsætter:
»Der fremgår jo allerede af forarbejderne til den gældende lov, at der skal kunne tillægges konsekvenser, hvis en forælder udøver samværschikane, men i praksis kommer der bare sjældent konsekvenser, fordi der ikke præcist fremgår, hvad de konsekvenser så skal være.«
Læs hele artiklen her: https://www.bt.dk/politik/minister-skrev-udskaeldt-lovforslag-om-foraeldrechikane-om-der-er-stadig-ingen?utm_term=Autofeed&utm_medium=Social&utm_source=Facebook#Echobox=1730746623