Justitia kritiserer Familieretshuset

DR Nyheder omtaler en rapport fra tænketanken Justitia, der retter en hård kritik af Familieretshuset.

I artiklen nævnes tre eksempler på kritik fra rapporten:

  • Familieretshuset bruger spørgeskemaer, hvor forældre bliver bedt om at tage stilling til blandt andet psykisk vold. Men det er et begreb, som mange forældre ifølge Justitia slet ikke kender definitionen af, og så kan sagen havne det forkerte sted.

  • Justitia finder det også kritisabelt, at sager, som ender et forkert sted, ikke nødvendigvis bliver behandlet forfra. Det er Familieretshuset nemlig ikke forpligtet til.

  • Tænketanken kritiserer desuden, at forældre har meget svært ved at finde viden om praksis i lignende sager, fordi Familieretshuset ikke lægger afgørelser af principiel karakter offentligt frem i anonymiseret form, så alle kan se, hvad man lægger vægt på i sine afgørelser.

DR sætter sætter i øvrigt fokus på forholdene i Familieretshuset og efterlyser din hjælp: Har du tips til historier, kan du kontakte journalist Lærke Baltsen på LRBA@dr.dk

Læs artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/familieretshuset-faar-kritik-mor-og-far-risikerer-forkerte-afgoerelser

Forrige
Forrige

Forældre i konflikt skal kunne tvinges i behandling